Psykolog og KI
Kære Nora. Det gør mig ondt at høre om din svære oplevelse, og det er forståeligt, at en traumatisk hændelse som at være vidne til en alvorlig ulykke kan ryste ens grundlæggende følelse af sikkerhed og selvværd. Når du beskriver en følelse af at være skadet og værdiløs, er det vigtigt at anerkende, at disse reaktioner er almindelige efter trauma. Dit forsøg på at tænke positivt er et godt initiativ, men når traumet er dybt, kræver helingen ofte mere end det. Et første skridt kan være at anerkende, at dine følelser er valide og en del af en normal reaktion på en unormal situation. At være vidne til lidelse kan udløse følelser af magtesløshed og sætte spørgsmålstegn ved ens egen rolle og værdi.
For at genopbygge selvværdet er det afgørende at arbejde med selvmedlidenhed i stedet for selvkritik. Prøv at tale til dig selv, som du ville tale til en ven i samme situation. Du kan begynde med små, håndgribelige øvelser. For eksempel at notere en enkelt ting hver dag, som du værdsætter ved dig selv eller som du klarede, uanset hvor lille den er. Dette kan være en modvægt til den konstante sammenligning med andre. Socialt og i studiet kan du øve dig i at sige din mening i trygge, små settinger, hvor risikoen føles lav. At møde op og deltage, selvom du føler usikkerhed, er i sig selv en sejr.
Da traumet stadig påvirker dig stærkt efter et halvt år, er det vigtigt at overveje professionel støtte. En psykolog kan hjælpe dig med at bearbejde selve traumet gennem metoder, der er specifikke for traumebehandling, hvilket ofte er nødvendigt for at følelsen af at være skadet kan læges. Dette kan skabe et solidt fundament for at genopbygge selvværdet. Husk, at heling tager tid, og at det er en proces med frem- og tilbageskridt. At du søger råd viser allerede styrke og et ønske om forandring, hvilket er et vigtigt første skridt på vejen.