Psykolog Klar Lys

Jeg har altid været den stærke i min familie – den, der løser problemer, lytter og holder sammen på alle. Men nu, hvor jeg er 37 og har åbnet min egen online psykologiske rådgivning, føler jeg mig pludselig fanget i en mærkelig dobbeltrolle. Mine klienter kommer til mig med deres eksamensstress, deres frygt for fremtiden og deres kamp for at træffe beslutninger, men hvordan skal jeg selv håndtere det pres, det lægger på mig? For nylig havde jeg en klient, en ung studerende, der brød sammen under en session, fordi hun følte, at hendes forældres forventninger kvalte hende. Hun græd og sagde: 'Jeg ved ikke engang, om jeg vil det her. Hvad hvis jeg vælger forkert?' Jeg lyttede, støttede og gav hende redskaber til at arbejde med sin beslutningstagning, men bagefter sad jeg tilbage med en underlig følelse af tomhed. For første gang i mit liv følte jeg mig ikke som den stærke, der kunne løse alt. Jeg begyndte at spekulere på, om jeg mon selv havde valgt forkert – ikke bare i mit arbejde, men i hele mit liv. Er det normalt at føle sig så usikker, når man hjælper andre? Og hvordan kan jeg sikre, at jeg ikke ender med at projicere mine egne tvivl over på mine klienter? Jeg har altid troet på gestalt terapiens kraft til at skabe bevidsthed og forandring, men nu føler jeg mig selv fanget i et mønster, jeg ikke kan se ud af. Hvad gør jeg, når den, der skal hjælpe, selv har brug for hjælp?