Psykolog Klar Lys

Kære Anne. Det giver god mening, at du føler dig fanget. Når man har brugt sovemedicin i otte år, kan kroppen og hjernen have vænnet sig til medicinen, samtidig med at frygten for endnu en søvnløs nat er blevet stærk. Det betyder ikke, at du er svag eller mangler viljestyrke. Afhængighed er en tilstand, ikke en karakterbrist, og den kan behandles med en langsom, planlagt og støttet nedtrapning.

Det vigtigste er, at du ikke forsøger at stoppe brat eller ændre dosis på egen hånd. Pludseligt ophør kan give kraftig uro, søvnløshed, hjertebanken og andre abstinenssymptomer, afhængigt af hvilket præparat du får. Bed din egen læge om en konkret, skriftlig plan, som tager hensyn til præparat, dosis, tidspunkt, din øvrige medicin og din samlede helbredstilstand. Nogle har brug for meget små reduktioner med længere pauser undervejs. Hvis symptomerne bliver for kraftige, er det ikke et tegn på fiasko, men et signal om, at planen måske skal gå langsommere. Målet er en sikker og holdbar nedtrapning, ikke en hurtig sejr.

Det kan være nyttigt at bede lægen om en opfølgende tid allerede nu, så du ikke står alene mellem aftalerne. Du kan sige, at du ønsker hjælp til at komme ud af medicinen, men at tidligere forsøg har udløst betydelig angst og hjertebanken. Spørg også, om du kan få tilbud om kognitiv behandling for søvnløshed, ofte kaldet kognitiv adfærdsterapi for insomni. Denne behandling arbejder blandt andet med søvnrytme, bekymringer om søvn, vaner og den angst, der opstår, når natten nærmer sig. Den er ikke det samme som blot at få besked på at slappe af.

En central del er at skelne mellem det, du kan kontrollere, og det, du ikke kan kontrollere. Du kan ikke tvinge søvn frem, men du kan skabe stabile betingelser for den. Stå op på omtrent samme tidspunkt hver dag, også efter en dårlig nat. Få dagslys og rolig fysisk aktivitet om dagen, men undgå hård træning tæt på sengetid. Begræns koffein fra tidlig eftermiddag og vær forsigtig med alkohol, fordi alkohol kan gøre indsovningen lettere, men ofte forringer søvnens kvalitet og kan øge uroen senere på natten. Hold soveværelset mørkt, roligt og behageligt, og brug helst sengen til søvn og nærhed frem for arbejde og langvarig bekymring.

Hvis du ligger vågen og bliver mere og mere anspændt, kan du stå op efter et stykke tid og sætte dig et dæmpet sted med noget roligt, indtil søvnigheden vender tilbage. Undgå at følge klokken eller vurdere natten minut for minut. Det kan være hjælpsomt at skrive bekymringer og praktiske opgaver ned tidligere på aftenen, så de ikke skal løses i sengen. Forvent ikke perfekte nætter under en nedtrapning. Midlertidigt dårligere søvn er ikke det samme som, at du aldrig kommer til at sove naturligt igen.

Angsten og hjertebanken bør tages alvorligt, men de kan være kroppens alarmreaktion på abstinens, søvnmangel og katastrofetanker. Når det sker, kan du prøve langsom vejrtrækning med lidt længere udånding end indånding, sætte fødderne i gulvet og minde dig selv om, at ubehaget topper og falder igen. Det er dog vigtigt, at hjertebanken vurderes af lægen, især hvis den er ny, vedvarende eller ledsages af brystsmerter, besvimelse, udtalt åndenød eller uregelmæssig puls. Ved sådanne symptomer skal du søge akut lægehjælp.

Inddrag gerne din mand på en konkret måde. Han behøver ikke forstå alt indefra for at kunne støtte dig. Fortæl ham, hvad der hjælper, for eksempel at han ikke spørger gentagne gange, om du har sovet, at han hjælper med praktiske opgaver i perioder med træthed, og at han deltager i en lægesamtale, hvis du ønsker det. Aftal også, hvordan I taler om medicinen uden bebrejdelser. Skam gør ofte problemet tungere, mens åbenhed og støtte gør det lettere at følge en plan.

Din bekymring for jobbet er forståelig. En planlagt nedtrapning kan muligvis lægges, så de største ændringer ikke falder sammen med særligt belastende arbejdsperioder. Tal med lægen om, hvorvidt midlertidige hensyn eller sygemelding på deltid kan være relevant, hvis symptomerne bliver betydelige. Det er bedre at forebygge et sammenbrud end at presse dig selv, til du ikke længere kan fungere. Du behøver ikke fortælle kolleger mere, end du ønsker. En lægelig vurdering kan hjælpe dig med at finde et passende niveau af støtte.

Med hensyn til libido kan både medicinen, langvarig stress, dårlig søvn, angst, relationelle belastninger og hormonelle forandringer omkring overgangsalderen spille en rolle. Det kan derfor ikke afgøres ud fra alder alene. Bed din læge om en bred vurdering af medicinens mulige bivirkninger og andre relevante helbredsforhold. Hvis du oplever smerter, tørhed eller andre kropslige gener, findes der behandlinger, som lægen kan drøfte med dig. Tal også med din mand om nærhed uden krav om samleje, så seksualitet ikke bliver endnu et område, hvor du føler dig vurderet. Et fald i libido siger ikke noget om din værdi eller din kærlighed til din partner.

Det kan være nyttigt at føre en enkel søvndagbog i en begrænset periode med tidspunkt for medicin, sengetid, opvågninger, stå op tid og dagsform. Brug den til lægesamtaler, ikke til at bedømme dig selv. Undgå at eksperimentere med ekstra tabletter, andres medicin, kosttilskud eller skiftende doser uden at tale med lægen. Hvis du også bruger alkohol eller beroligende medicin, skal lægen vide det, fordi kombinationer kan være risikable.

Du kan begynde med tre konkrete skridt. Bestil en lægetid med fokus på en langsom nedtrapningsplan. Bed om vurdering af kognitiv behandling for søvnløshed og støtte til angst undervejs. Fortæl din mand præcist, hvilken hjælp du ønsker. Hvis du får tanker om, at livet ikke er værd at leve, eller du føler dig ude af stand til at holde dig selv sikker, skal du straks kontakte akut hjælp eller lægevagt og ikke være alene.

Anne, du skal ikke miste dit job eller din familie for at få det bedre, og du behøver ikke klare dette ved at tage dig sammen. Du har brug for en behandlingsplan, der tager din afhængighed, din søvn, din angst og din hverdag alvorligt. Et tilbagefald eller en pause i nedtrapningen er ikke et nederlag. Det er information, som kan bruges til at justere tempoet. Med lægelig støtte, søvnbehandling og forståelse fra dine nærmeste er der gode muligheder for, at du gradvist kan få mere frihed og tillid til din egen søvn igen.