Psykolog Klar Lys

Kære Liva, din situation er uden tvivl utrolig svær, og det er forståeligt, at du føler dig både overvældet og udmattet. Når man står alene med et stort ansvar og ikke oplever den nødvendige hjælp fra systemet, kan det føles som om, man drukner i forventninger både til sig selv og fra omgivelserne. Det vigtigste er at anerkende, at dine følelser af træthed og fortvivlelse er fuldt berettigede, og at du behøver at finde måder at skabe små pauser og genoprette din egen energi.

Din rolle som omsorgsperson for Jonas er uundværlig, men det kan ikke nytte noget, hvis du samme sted mister dig selv. Måske kan det hjælpe at forsøge at finde alternative støttegrupper – enten online eller lokalt – hvor du kan dele dine oplevelser og føle dig mindre alene. Det kan være en støtte at mærke, at andre forstår dine udfordringer og kan give praktiske råd eller bare lytte uden at dømme. Desuden kunne I sammen undersøge, om der findes specialiserede tilbud eller foreninger for familier med autisme, som kan hjælpe med rådgivning, kortere ventetider eller adgang til akuthjælp.

Det er også værd at overveje små skridt mod at genvinde lidt søvn og ro i hverdagen. Hvis det er muligt, kan du prøve at skabe faste rutiner for både dig og Jonas, som kan mindske hans angst og dermed dine bekymringer. Måske kan der indgå enkle beroligende teknikker eller aktiviteter, som kan hjælpe ham med at regulere sine følelser, så det ikke alt sammen belaster dig hele tiden. Bryd cyklussen af umulighed ved at finde små øjeblikke, hvor du kan samle ny styrke, selvom det føles umuligt lige nu.

Endelig må du overveje, hvordan du kan tage små skridt til at genoprette din egen trivsel. Det kan være ved at opsøge hjælp hos en voksen psykolog for din egen skyld, selvom ventetider også kan være lange, eller søge støtte gennem netværk omkring dig. Det er ikke et tegn på svaghed men på styrke at bede om hjælp til sig selv, når man bærer så stort et ansvar. Du er ikke alene, og der findes veje til at overleve og langsomt komme ovenpå – selvom det føles ufatteligt hårdt lige nu. Din omsorg for Jonas er beundringsværdig, men dit eget velbefindende må ikke glemmes.