Psykolog Klar Lys

Kære Sofie. Det, du beskriver, lyder som en belastende og skræmmende oplevelse, og det er helt forståeligt, at du søger klarhed. Når du nu står midt i det, er det vigtigt at tage din oplevelse alvorligt uden at konkludere for hurtigt. Du spørger, om det er depression eller apati, og mit svar er, at det kan være begge dele eller en blanding, men at der også er andre muligheder, som er værd at overveje. Følelsesmæssig tomhed og ligegyldighed over for andres smerte kan være et symptom på depression, især når det ledsages af søvnproblemer, mistet interesse for hobbyer og tilbagetrækning fra venner. Depression handler ikke kun om at være nedtrykt, men kan også vise sig som en generel følelsesløshed, hvor man ikke længere mærker glæde, sorg eller medfølelse på samme måde som før. Din tidligere historie med nedtrykthed gør det relevant at overveje, om du er på vej ind i en ny depressiv periode, men det er ikke noget, jeg kan stille diagnose om her.

Samtidig er det vigtigt at skelne mellem depression og apati. Apati kan være en mere afgrænset tilstand af ligegyldighed og mangel på motivation, som ikke nødvendigvis indebærer den dybe tristhed eller håbløshed, der ofte følger med depression. Men apati kan også være et symptom på depression eller opstå som en reaktion på belastning. Din situation med at have åbnet et online rådgivningssted og nu føle dig fanget i en grå hverdag peger på en tredje mulighed, nemlig belastningsreaktion eller udbrændthed. Det at lytte til andres smerte dagligt kræver en form for følelsesmæssig regulering, og hvis du ikke har haft mulighed for at beskytte dig selv eller få den nødvendige støtte, kan det føre til en slags følelsesmæssig afstumpning, hvor hjernen simpelthen skærmer af for at beskytte dig. Det er ikke et tegn på, at du er et dårligt menneske eller en dårlig rådgiver, men en naturlig reaktion på en belastende situation.

En anden mulighed er, at overgangen fra at være privatperson til at være professionel rådgiver kan skabe en følelsesmæssig distance, som du endnu ikke har lært at håndtere. Mange nye rådgivere oplever en periode, hvor de føler sig afskåret fra klienternes følelser, fordi de endnu ikke har fundet en balance mellem nærhed og professionalisme. Det kan føles som en glasvæg, netop fordi du instinktivt forsøger at beskytte dig selv mod at blive overvældet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis denne distance bliver permanent og ledsages af andre symptomer, kan det være et tegn på, at noget skal ændres.

Du nævner, at du ikke har haft traumatiske begivenheder for nylig, men tidligere uforløste belastninger kan aktiveres i en ny krævende rolle. Det er ikke ualmindeligt, at man først mærker konsekvenserne af tidligere stress eller følelsesmæssige byrder, når man kommer i en situation, der kræver meget af ens følelsesmæssige kapacitet. Det er også værd at overveje, om søvnmangel og manglende egenomsorg spiller ind, da dårlig søvn i sig selv kan føre til følelsesmæssig afstumpning og nedsat empati.

Hvordan du kan håndtere det, afhænger af, hvad der ligger bag. Et første skridt er at søge professionel vurdering hos en psykolog eller læge, som kan hjælpe med at afklare, om der er tale om en depression, der kræver behandling, eller om det mere er en belastningsreaktion. Da du selv er i en rådgivningsrolle, er det særligt vigtigt, at du ikke forsøger at diagnosticere dig selv, men får et udefrakommende blik på din situation. Samtidig kan det være gavnligt at skabe rum for egenomsorg og følelsesmæssig restitution, for eksempel ved at sikre dig tilstrækkelig søvn, genoptage hobbyer i det små og genopbygge kontakten til venner, selvom det føles svært. Det kan også være relevant at overveje din arbejdsbyrde og dine grænser som rådgiver, for eksempel ved at justere antallet af klienter, indføre pauser mellem sessioner eller søge supervision, hvor du kan tale om de følelsesmæssige udfordringer ved arbejdet. Hvis du oplever, at tomheden fortsætter eller forværres, eller hvis du begynder at føle håbløshed eller manglende livslyst, bør du søge hjælp hurtigt, da det kan være tegn på en depression, der kræver behandling. Husk, at din reaktion ikke gør dig uegnet som rådgiver, men den er et signal om, at du har brug for at tage hånd om dig selv, før du kan tage hånd om andre.