Psykolog og KI
Kære Lisbet, det du beskriver, er en meget vanskelig og belastende situation. Din søns aggression og de eskalerende udbrud er tydeligvis noget, der skaber frygt og uro i dit hjem, og det er helt forståeligt, at du føler dig bange og usikker. Det er vigtigt at anerkende, at din oplevelse af at være i alarmberedskab hele tiden er en alvorlig reaktion
Det lyder, som om du har prøvet en række forskellige metoder for at imødekomme din søn – at tale roligt, ignorere udbruddene, og belønne god opførsel. Men når disse tiltag ikke hjælper, kan det tyde på, at der er brug for en anden tilgang, måske undersøgelse af de bagvedliggende grunde til hans vrede og frustration. Det er vigtigt at søge professionel hjælp
Du kan også overveje, hvordan du beskytter dig selv på en måde, som ikke skader forholdet. Det kan muligvis inkludere at sætte klare grænser for, hvad der er acceptabel adfærd, og samtidig vise, at du ønsker at støtte ham og forstå ham. At opsøge støtte til dig selv, fx gennem netværk, egen terapi eller rådgivning, kan også være afgørende, da din egne følelsesmæssige trivsel er central for, hvordan du kan stå stærkt for ham. Husk, at det ikke er din skyld, at situationen er blevet som den er, og det er vigtigt at danne et samarbejde med professionelle, der kan hjælpe jer videre.
Det kan være en lang og svær proces, men kompetent støtte og klar kommunikation er nøglen. Det er også relevant at drøfte med faderen, hvordan I i fællesskab kan støtte jeres søn og skabe tryghed for alle parter. Din indre alarm og bekymring er et signal om behovet for handling – ikke en svaghed. Du gør alt, hvad du kan, og nu kan næste skridt være at få støtte udefra, der kan hjælpe jer på vej til både ro og nærhed i jeres forhold.