Psykolog Klar Lys

Kære Mikkel. Det er forståeligt, at du og din kone er dybt bekymrede over jeres datters adfærd. De symptomer, du beskriver – markant vægttab, udpræget træthed, undgåelse af sociale måltider, en forvrænget kropsopfattelse hvor hun kalder sig tyk trods undervægt, og ritualiseret madadfærd som at skære maden i utrolig små stykker – er alle alvorlige advarselstegn. Selvom jeg som psykolog ikke kan stille en diagnose, er det vigtigt at forstå, at dette mønster er meget bekymrende og kræver professionel vurdering. Det du beskriver, kan være tegn på en spiseforstyrrelse som nervøs anoreksi, men en endelig diagnose skal stilles af en læge eller en specialist i spiseforstyrrelser, ofte i samarbejde med en psykiater.

Din rolle som forælder er afgørende. Når I skal tale med hende, er nøglen at fokusere på bekymring og omsorg, ikke på mad og vægt. Vælg et roligt tidspunkt, uden at mad er til stede. Start med at beskrive, hvad I konkret har lagt mærke til, f.eks. 'Vi ser, at du er blevet meget træt, og vi er bekymrede for dig', i stedet for anklagende udsagn. Undgå kommentarer om hendes udseende eller at diskutere, om hun spiser 'sundt' eller ej. Lad være med at give simple løsninger. I stedet skal I lytte og udtrykke jeres kærlighed og jeres ønske om at hjælpe hende med at få det bedre, uanset hvad der er galt.

Det er vigtigt at forstå, at modstand og vrede ofte er en del af sygdommen. Hun kan føle, at hendes kontrol over mad og krop trues. Bliv ved med at være til stede og række ud, selv når hun afviser jer. I bør søge professionel vejledning selv, f.eks. gennem familiebehandling eller støttegrupper for pårørende til personer med spiseforstyrrelser. Dette kan give jer redskaber til at håndtere situationen. Den mest kritiske handling er at få hende til en læge. En almen praksislæge kan foretage en indledende helbredsvurdering, herunder vægt, tegn på underernæring og eventuelle fysiske komplikationer, og henvise videre til specialiseret behandling. Husk, at spiseforstyrrelser er komplekse sygdomme med både psykologiske og fysiske årsager, og tidlig intervention er altafgørende for forløbet.

Din omsorg og ønske om at handle korrekt er det bedste fundament. Det handler om at skabe en sikker ramme for samtale, at søge ekspert hjælp uden forsinkelse, og at vedkende jer som familie, at I har brug for vejledning til at støtte hende gennem dette. Det er en svær vej, men med professionel hjælp og jeres vedholdende, ikke-dømmende støtte er der håb for bedring.