Psykolog Klar Lys

Kære Erik. Det er en meget fin og modig drøm, du bærer på, og det er helt forståeligt, at både den indre kritiker og følelsen af at være sent ude melder sig, når du nu endelig har tiden og roen til at forfølge den. Lad os først slå fast, at det aldrig er for sent at begynde at skrive. Mange forfattere debuterer sent i livet, og din alder og livserfaring er faktisk et aktiv, ikke en hindring. Du har 35 års ledelseserfaring, menneskekendskab og en bred vifte af oplevelser, som kan give din roman dybde og autenticitet. Spørgsmålet er derfor ikke, om du kan, men hvordan du kommer i gang og holder fast.

Den indre kritiker er ofte stærkest, når vi nærmer os noget, der betyder meget for os. Den kan tage form af en indre stemme, der siger, at du ikke er god nok, at du er for gammel, eller at du ikke kan sammenlignes med yngre forfattere. Prøv at skelne mellem den kritiske stemme og din egentlige lyst til at skrive. En måde at håndtere kritikeren på er at give den en fast plads. Sæt for eksempel ti minutter af hver dag, hvor du bevidst lytter til bekymringerne og skriver dem ned. Når de er nedskrevet, kan du vælge at lægge dem væk og sige til dig selv, at nu er det skrivetid, og kritikeren kan vente. Du kan også prøve at omformulere kritikken til mere konstruktive spørgsmål, som hvad kan jeg lære af dette, eller hvad vil jeg gerne opnå med netop dette afsnit. Den indre kritiker skal ikke fjernes, men tæmmes, så den ikke blokerer for handling.

Når det gælder sammenligningen med yngre forfattere, er det vigtigt at minde dig selv om, at sammenligning sjældent er motiverende, men ofte demotiverende. Yngre forfattere har deres egen vej, og du har din. Du kan i stedet vende blikket mod forfattere, der debuterede sent, eller mod den glæde og mening, skrivningen giver dig uafhængigt af andres succes. Prøv at fokusere på din egen proces og dine egne fremskridt frem for på andres resultater. Det kan også hjælpe at opsøge fællesskaber for skrivende i din aldersgruppe eller generelt for nybegyndere, hvor du kan dele erfaringer og få støtte uden at føle dig udenfor.

Handlingslammelsen og manglen på struktur i hverdagen er også helt normale reaktioner, når man står over for en stor og ustruktureret opgave som at skrive en roman. Start i det små og sæt realistiske mål. Det kan for eksempel være at skrive 200 ord om dagen eller at bruge 15 minutter hver morgen på at skrive uden at redigere undervejs. Lav en fast rutine, hvor skrivningen får en plads i din dagligdag, ligesom andre gøremål. Nogle finder det hjælpsomt at knytte skrivningen til en bestemt tid og et bestemt sted, så det bliver en vane. En fast skrivepraksis er ofte mere effektiv end at vente på motivationen. Motivation kommer nemlig ofte, efter man er gået i gang, ikke før.

Du kan også overveje at bryde den store opgave ned i mindre dele. I stedet for at tænke på hele romanen, kan du fokusere på næste scene, næste kapitel eller en kort idébeskrivelse. Skriv først, rediger senere er et godt princip, når den indre kritiker er stærk. Tillad dig selv at skrive dårlige førsteudkast, fordi det er en nødvendig del af processen. Du kan også eksperimentere med forskellige skriveøvelser, som at skrive om et minde, en person eller et sted, du kender godt, for at komme i gang uden at det behøver at være en del af romanen.

Det kan også være gavnligt at undersøge, om der er kurser eller skrivegrupper i dit lokalområde, hvor du kan få struktur og feedback. Nogle steder findes der skrivekurser for seniorer eller for nybegyndere, hvor tempoet er tilpasset, og hvor du kan lære om opbygning af en roman. At få viden om håndværket kan reducere frygten og gøre opgaven mere overskuelig. Samtidig kan en skrivepartner eller en gruppe give dig et forum, hvor du kan dele dine tekster og få konstruktiv respons i stedet for at være alene med din indre kritiker.

Endelig er det vigtigt, at du anerkender, at drømmen er din, og at du har ret til at forfølge den, uanset alder. Du behøver ikke at retfærdiggøre over for nogen, hvorfor du vil skrive. Prøv at minde dig selv om, at skrivning ikke kun handler om at udgive en bog, men også om at udtrykke sig, forstå sig selv og opleve glæden ved at skabe. En roman bliver til én side ad gangen, og hver gang du sætter dig ned og skriver, tager du et skridt nærmere din drøm. Hvis du falder af sporet, så start igen uden at bebrejde dig selv. Det er helt normalt at have perioder med tvivl og stilstand, men det afgørende er at vende tilbage til skrivningen.

Du kan også overveje at arbejde med en psykolog på de mere fastlåste forestillinger om alder og præstation, hvis de bliver ved med at blokere dig. Mange voksne oplever, at det at tale med en professionel kan hjælpe med at identificere og omforme de indre overbevisninger, der holder dem tilbage. Du er ikke alene om at føle dig handlingslammet i overgangen fra et travlt arbejdsliv til en ny identitet som pensionist og forfatter. Det er en stor forandring, og det tager tid at finde en ny rytme. Vær tålmodig med dig selv, og husk at enhver begyndelse er svær, men også en mulighed for at skabe noget nyt. Du har allerede taget det første skridt ved at stille spørgsmålet, og det viser, at drømmen stadig lever i dig. Nu handler det om at tage det næste lille skridt, og så det næste igen.