Psykolog Klar Lys

Det lyder som om, du står i noget, mange forældre kender, men som stadig kan føles meget ensomt. Når en 16 årig begynder at sige, at hun føler sig værdiløs og ikke god nok, er det vigtigt at tage det alvorligt, men også at huske, at det ikke nødvendigvis betyder, at noget er permanent gået i stykker. Ungdomsårene er en tid, hvor selvfølelsen ofte bliver mere sårbar, fordi de unge hele tiden måler sig selv op imod andre, og især sociale medier kan gøre den sammenligning konstant og hård. Det betyder, at din datter ikke bare kæmper med sig selv, men også med et miljø, der hele tiden fortæller hende, at andre ser mere perfekte ud, er mere populære, lykkeligere eller mere vellykkede.

Det første og vigtigste er, at du forsøger at møde hende med ro, tålmodighed og nysgerrighed i stedet for at presse hende til at åbne sig. Når et ungt menneske lukker ned og siger, at du ikke forstår, handler det ofte ikke om, at du er en dårlig far. Det handler ofte om, at hun i øjeblikket ikke føler sig set helt præcist i det, hun oplever. Hvis du reagerer med hurtige løsninger som du har jo så meget at være glad for eller du skal bare lade være med at tænke sådan, kan hun komme til at føle sig misforstået. I stedet kan du forsøge at sige noget i retning af, jeg kan høre, at det her gør rigtig ondt, og jeg vil gerne forstå det bedre, også selv om jeg ikke rammer helt rigtigt med det første. Den slags sætninger skaber mere tryghed end mange forklaringer.

Det kan også være hjælpsomt at skifte fokus fra at få hende til at tale meget til at vise hende, at du kan være til stede uden krav. Nogle unge åbner sig bedst side om side, for eksempel på en køretur, mens I laver mad, går en tur eller ordner noget praktisk. Når øjenkontakten ikke er i centrum, bliver samtalen ofte mindre belastende. Du behøver ikke få hele hendes indre liv på én gang. Det er ofte mere værdifuldt, at hun mærker en stabil voksen, der bliver ved med at være venlig, interesseret og tilgængelig, også når hun afviser dig. Det er en vigtig del af følelsesmæssig tryghed.

Du kan også støtte hende ved at tale mere konkret om det, der sker på sociale medier. Mange unge oplever, at de ved godt, at billeder og opslag er udvalgte og redigerede, men alligevel påvirker de dem følelsesmæssigt. Det er ikke nok at sige, at sociale medier er falske. Du kan hellere hjælpe hende med at undersøge, hvad der sker inde i hende, når hun scroller. Bliver hun mere trist, mere urolig, mere selvkritisk. Får hun lyst til at tjekke sig selv i spejlet, sammenligne sin krop, sit tøj, sin sociale position. Jo mere hun kan få øje på sammenhængen mellem brugen og følelserne, jo lettere bliver det at skabe små ændringer. Det kan for eksempel være at begrænse bestemte konti, holde pauser fra apps eller aftale, at telefonen ikke bruges i de mest sårbare perioder på dagen, som lige før sengetid eller lige når hun vågner.

Samtidig er det vigtigt, at du ikke kun forsøger at tage noget væk fra hende, men også hjælper hende med at bygge noget op. Selvværd styrkes ofte gennem oplevelsen af at kunne noget, være noget og betyde noget. Det kan være i familien, i skolen, i fritidslivet eller i små hverdagssituationer. Spørg dig selv, hvor hun tidligere har haft følelsen af at lykkes eller høre til. Er der aktiviteter, hun før har holdt af, men måske er gledet ud af. Er der interesser, hvor hun ikke konstant bliver målt på udseende og status, men på indsats, humor, kreativitet eller samarbejde. Når et ungt menneske får mulighed for at opleve mestring igen, kan det langsomt ændre den indre fortælling om, at jeg er ikke god nok.

Du kan også være opmærksom på, hvordan der tales i hjemmet om fejl, præstation og udseende. Unge opsnapper langt mere, end voksne tror. Hvis hun hører meget fokus på at være rigtig, se rigtig ud eller klare sig godt, kan det forstærke hendes egen selvkritik. Prøv i stedet at spejle en mere menneskelig og mere rummelig måde at være på. Sig højt, at alle mennesker tvivler på sig selv indimellem, at det er normalt at have perioder, hvor man føler sig usikker, og at ens værdi ikke afhænger af likes, karakterer eller popularitet. Det er ikke tomme ord, hvis de siges troværdigt og gentages over tid.

Når du taler med hende, kan det være en hjælp at stille spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej, men som stadig er konkrete nok til, at hun kan svare. For eksempel, hvad er det sværeste ved skolen lige nu, hvornår på dagen bliver det værst, eller er der nogle situationer, hvor du mærker, at du føler dig lidt mere som dig selv. Den type spørgsmål kan give hende en oplevelse af, at du er interesseret i hendes indre liv uden at presse hende til at afsløre alt. Det er ofte mere nyttigt end brede spørgsmål som hvad er der galt, fordi de kan føles overvældende.

Det er også vigtigt, at du passer på ikke at gøre hele jeres relation til et projekt om at reparere hende. Hvis hun kun mærker, at du er bekymret, bliver hun let gjort til problemet. Hun har også brug for normale stunder med dig, hvor I taler om noget andet, griner, ser en film, laver mad eller ordner praktiske ting. Den oplevelse af normalitet kan være meget helende, fordi den minder hende om, at hun er mere end sin selvkritik. Forbindelse før forbedring er et godt princip her. Når relationen er stærkere, bliver det ofte lettere at tale om det svære.

Hvis du vil hjælpe hende med selvtillid, er det en god idé at rose hende på en måde, der ikke kun handler om udseende eller resultat. Ros indsats, omtanke, mod og vedholdenhed. Sig for eksempel, jeg lagde mærke til, at du holdt fast, selv om det var svært, eller jeg synes, det var stærkt, at du var ærlig om, at det her ikke er let. Den slags anerkendelse hjælper hende med at forstå, at hendes værdi ikke kun ligger i at være bedst, pænest eller mest vellidt. Det kan lyde enkelt, men for mange unge er det en meget ny oplevelse at blive set for karaktertræk og handlinger frem for præstationer.

Du bør også holde øje med, om hun trækker sig meget fra venner, mister interesse for ting, sover markant dårligere, spiser anderledes, virker meget trist i længere tid eller bliver usædvanligt irritabel. Det betyder ikke, at du skal være alarmistisk, men at det kan være tegn på, at hun har brug for mere støtte end en almindelig forældresnak kan give. I sådan et tilfælde kan det være klogt at tale med skolen, så hun ikke står alene med presset, og søge professionel hjælp hos en psykolog eller hos egen læge, hvis situationen virker vedvarende eller forværres. Det er ikke et nederlag, men en måde at tage hendes oplevelse alvorligt på. Samtidig skal man være varsom med at gøre hende til et tilfælde. Det bedste er ofte en rolig og omsorgsfuld tilnærmelse, hvor hjælpen præsenteres som støtte, ikke som straf.

Som far kan du også bruge din egen stil som en styrke. Du skriver, at du ikke altid er god til at tale om følelser. Det behøver ikke være en svaghed. Tværtimod kan du vise hende, at det er okay at være lidt klodset, så længe man bliver ved med at prøve. Du kan sige, jeg er ikke altid den bedste til at finde de rigtige ord, men jeg vil gerne være der for dig. Den slags ærlighed kan være meget beroligende for en ung person, der måske selv føler, at hun skal være perfekt i sin måde at være på. Det viser hende også, at relationer ikke kræver perfektion, men nærvær.

Hvis jeg skal samle det vigtigste, så er det, at du bedst hjælper hende ved at tilbyde stabil, varm og ikke dømmende kontakt, hjælpe hende med at forstå og begrænse de sammenligninger, der sker på sociale medier, og støtte hende i at finde små oplevelser af mestring og tilhør. Giv det tid. Selvfølelse ændrer sig sjældent på en uge. Ofte sker forandringen i små skridt, hvor hun langsomt mærker, at hun ikke bliver afvist, også når hun viser sin usikkerhed. Det kan være begyndelsen på, at hun igen tør tro lidt mere på sig selv.

Hvis du ønsker det, kan du prøve at starte med én helt enkel sætning i dag, for eksempel, jeg vil gerne forstå dig bedre, og jeg er her, også når du ikke har lyst til at tale. Det kan virke lille, men for en 16 årig, der føler sig alene med sine tanker, kan det betyde meget mere, end man tror.