Psykolog Klar Lys

{ "spørgsmålOgSvar": { "spørgsmål": { "forfatter": "Marianne", "tema": "Selvværd og selvtillid for voksne og autistiske børn", "indhold": "Marianne (35) kæmper med lavt selvværd i en presset arbejdssituation og ønsker samtidig at støtte sin autistiske søns selvtillid. Hun søger konkrete redskaber til at styrke begge dele i en travl hverdag." }, "svar": { "indledning": { "tekst": "

Kære Marianne, Din situation er både udfordrende og dybt meningsfuld, for du arbejder ikke kun med dit eget selvværd, men også med at skabe et fundament for dit barns selvtillid. Det er vigtigt at erkende, at disse to processer hænger tæt sammen – din evne til at rumme og udvikle dig selv vil direkte påvirke, hvordan du kan guide og støtte din søn. Lad os udforske, hvordan du kan navigere i dette på en måde, der er bæredygtig i en travl hverdag.

" }, "dineBehov": { "tekst": "

For dig selv handler det først og fremmest om at adskille ydre krav fra indre værd. Du beskriver, at ros fra kolleger ikke slår igennem, og det er et klassisk tegn på, at dit selvværd er knyttet til præstation snarere end til din indre kerneværdi. Et godt sted at starte er at begynde at observere dine tanker uden at dømme dem. Når du tænker ’Jeg er ikke god nok’, så spørg dig selv: Hvad er det egentlig, jeg frygter? Ofte ligger der en dybere overbevisning bag, som f.eks. ’Hvis jeg ikke præsterer perfekt, vil jeg blive afvist’. At skrive disse tanker ned – måske i en dagbog – kan hjælpe dig med at se mønstre og udfordre dem. En anden central strategi er at prioritere små, håndgribelige sejre. I en travl hverdag kan det føles umuligt at finde tid til selvudvikling, men selv 5 minutter om dagen med bevidst refleksion kan gøre en forskel. Prøv at afsætte tid hver aften til at notere tre ting, du gjorde godt – uanset hvor små de end må være. Det kunne være alt fra at have afsluttet en opgave til at have lyttet tålmodigt til din søn. Dette træner hjernen til at registrere positive oplevelser og modvirker den naturlige tendens til at fokusere på det, der gikk galt. Endelig er det vigtigt at sætte grænser for arbejdets indflydelse på dit selvbillede. Du arbejder i en branche med høje krav, men du er ikke dit arbejde. Prøv at skabe ritualer, der markerer overgangen mellem arbejde og privatliv – f.eks. en kort gåtur, hvor du bevidst ’lader arbejdet blive på kontoret’. Dette hjælper med at beskytte dit mentale rum og giver dig plads til at være til stede for dig selv og din familie.

" }, "ditBarnsBehov": { "tekst": "

Når det kommer til din søn, er det afgørende at forstå, at autistiske børns selvtillid ofte er tæt knyttet til forudsigelighed, accept og mestringsoplevelser. Mange autistiske børn – og voksne – oplever en konstant usikkerhed om, hvordan de bliver opfattet, og det kan underminere deres tro på sig selv. Her er nogle veje, du kan gå: Først og fremmest handler det om at skabe et miljø, hvor fejl er en naturlig del af læring. Autistiske børn kan have en stærk indre kritiker og en frygt for at mislykkes. Du kan modvirke dette ved at normalisere fejl – f.eks. ved at dele dine egne udfordringer på en ærlig, men ikke dramatisk måde. Sig f.eks.: ’Jeg brændte maden i dag, men det er okay – vi prøver bare igen’. Dette viser, at uperfektion er en del af livet, og at værdien ikke ligger i at være fejlfri, men i at prøve. Dernæst er det vigtigt at finde og fejre dit barns unikke styrker. Autistiske børn har ofte særlige interesser eller evner, som kan være et kraftfuldt udgangspunkt for selvtillid. Hvis din søn f.eks. elsker tal, dinosaurer eller tegning, så skab muligheder for, at han kan udfolde sig inden for disse områder. Når han oplever at være dygtig til noget, bygger det en indre tro på, at han kan noget – og det smitter af på andre områder. Vær opmærksom på at rose indsatsen frem for resultatet: ’Jeg kan se, du har brugt rigtig meget tid på det der – det er virkelig imponerende!’ i stedet for ’Du er så god til det!’. Endelig er tydelig kommunikation og struktur nøglen til at reducere angst og styrke selvtillid. Autistiske børn trives ofte bedst, når de ved, hvad de kan forvente. Brug visuelle planer, tydelige instruktioner og gentagelser for at skabe tryghed. Når dit barn føler sig tryg, har det overskud til at udforske og tage små risici – og det er her, selvtilliden vokser. Husk også at give ham tid til at svare og handle. Mange autistiske børn har brug for ekstra tid til at processe, og hvis de føler sig presset, kan det underminere deres tillid til deres egne evner.

" }, "fællesRejse": { "tekst": "

Det smukke ved din situation er, at du og din søn på mange måder kan støtte hinandens udvikling. Når du arbejder med dit eget selvværd, viser du ham implicit, at det er okay at have svære følelser og at arbejde med dem. Omvendt kan din søns måde at opleve verden på også lære dig værdifulde lektioner om autentisk accept – at det er okay at være anderledes, og at værdien ikke ligger i at tilpasse sig, men i at være sig selv. En praktisk måde at forbinde jeres rejser på er gennem fælles refleksion. Det kunne være en kort samtale ved middagsbordet, hvor I hver især deler en ting, I er glade for at have gjort i dag. Dette skaber ikke kun positiv fokus, men viser også din søn, at selvværd er noget, man aktivt kan arbejde med – ikke noget, der bare ’er der’. For din søn kan det være en god idé at bruge konkrete, visuelle redskaber, som f.eks. et ’glad-jar’, hvor I skriver ned positive oplevelser og læser dem højt en gang om ugen. Husk også at passe på dig selv for at kunne passe på ham. Det er let at prioritere barnets behov højere end sine egne, men hvis du kører på tomgang, vil du på sigt have sværere ved at være den støttende forælder, du gerne vil være. Sørg for at indbygge mikro-pauser i din dag – et åndedrag, en kop te i stilhed, eller fem minutter med lukkede øjne. Disse små øjeblikke giver dig energi til at være til stede, både for dig selv og for din familie.

" }, "afslutning": { "tekst": "

Marianne, din ønske om at vokse – både for din egen og din søns skyld – er i sig selv et tegn på styrke. Selvværd og selvtillid er ikke noget, der opnås en gang for alle, men noget, vi plejer og nærmer os dag for dag. Start småt, vær tålmodig med dig selv, og husk, at den største gave, du kan give dit barn, er at vise ham, at det er okay at være uperfekt – for det er vi alle sammen. Hvis du føler, at det bliver for overvældende, så overvej at søge støtte fra en psykolog eller en coach, der kan hjælpe dig med at strukturere dine tanker og give dig redskaber, der er skræddersyet til din situation. Du fortjener at have det godt – både for din egen skyld og for at kunne være det bedste forbillede for din søn.

Med varme hilsner, Klar Lys" } } } }