Psykolog Klar Lys

Kære Erik. Det giver god mening, at du reagerer sådan efter en skilsmisse. Du har mistet en vigtig ramme om dit liv, samtidig med at du forsøger at være far, tidligere ægtefælle og ny partner. Når et forhold er gået i stykker, kan hjernen begynde at behandle et nyt forhold som noget, der både rummer håb og fare. Din sociale angst kan derfor være blevet forstærket af sorg, usikkerhed og frygt for endnu et tab. Det betyder ikke, at du er svag, eller at forholdet til Anne er dømt til at mislykkes.

Hjertebanken, svedige hænder og følelsen af at blive bedømt er almindelige angstreaktioner. De føles ubehagelige, men er som regel ikke farlige. Kroppen går i alarm, fordi du fortolker situationen som truende, selv om der ikke nødvendigvis er en reel fare. Jo mere du forsøger at skjule symptomerne eller flygte fra situationen, jo mere lærer hjernen, at sociale sammenkomster faktisk er farlige. At gå tidligt hjem giver ofte kortvarig lettelse, men kan på længere sigt fastholde angsten.

Det første skridt er derfor ikke at kræve, at angsten forsvinder, før du deltager. Målet er at lære, at du kan være i situationen, selv om angsten er til stede. Du kan begynde med mindre og mere overskuelige sammenkomster. Aftal for eksempel med Anne, at I bliver i en halv time første gang, og at du derefter vurderer, om du kan blive lidt længere. Senere kan I øge tiden. Det er vigtigt, at du ikke kun deltager på de dage, hvor du føler dig helt klar, for så kommer angsten til at bestemme. Samtidig skal trinene være realistiske, så du ikke overvælder dig selv.

Inden en sammenkomst kan du lægge mærke til de tanker, der sætter angsten i gang. Det kan være tanker som alle synes, jeg er kedelig, jeg siger noget forkert, eller Annes familie vil opdage, at der er noget galt med mig. Skriv dem eventuelt ned og spørg dig selv, hvad der taler for og imod dem. En mere hjælpsom tanke kan være, at jeg sandsynligvis bliver nervøs, men det betyder ikke, at andre dømmer mig, eller at jeg skal præstere. Du behøver ikke imponere alle for at høre til. I sociale situationer er det som regel tilstrækkeligt at være venlig, nysgerrig og til stede.

Forsøg også at flytte opmærksomheden væk fra konstant selvkontrol. Angst får mange til at overvåge stemmen, ansigtsudtrykket og kroppens symptomer. Det gør dig mere anspændt. Ret i stedet opmærksomheden mod den anden person, det der bliver sagt, og små konkrete detaljer i rummet. Stil enkle spørgsmål, og tillad samtalen at være almindelig. Du behøver ikke finde de perfekte ord. Små pauser, fejl og lidt kejtethed er en naturlig del af menneskelig kontakt.

Rolig vejrtrækning kan hjælpe dig med at blive i situationen. Prøv at trække vejret lidt langsommere, især ved at forlænge udåndingen, uden at gøre det til en test, du skal bestå. Mind dig selv om, at hjertebanken er et alarmsignal og ikke et bevis på, at du er ved at miste kontrollen. Hvis du mærker trang til at flygte, kan du vente nogle minutter, lægge mærke til følelsen og se, om den ændrer sig. Angst stiger ofte som en bølge og falder igen, når du ikke automatisk adlyder den.

Det er vigtigt at tale åbent med Anne uden at gøre hende ansvarlig for at fjerne angsten. Du kan sige, at du elsker hende, at hendes venner og familie betyder noget for dig, og at din tilbagetrækning handler om angst og frygt for at blive vurderet, ikke om manglende interesse. Fortæl hende konkret, hvad der hjælper. Det kunne være, at hun introducerer dig til en eller to personer ad gangen, at I på forhånd aftaler et realistisk tidsrum, eller at hun hjælper samtalen i gang uden hele tiden at tjekke, om du har det godt. Aftal også et diskret signal, hvis du har brug for en kort pause, men pas på, at pausen ikke altid bliver en vej ud af arrangementet.

Frygten for at fejle i et nyt forhold kræver en anden form for arbejde. En skilsmisse kan få dig til at se tilbage og lede efter beviser på, at du ikke kan få kærlighed til at fungere. Men et tidligere forholds afslutning er ikke en samlet dom over din værdi eller din fremtid. Et nyt forhold er ikke en eksamen, hvor du skal garantere, at alt varer evigt. Det er en relation, der udvikles gennem ærlighed, justeringer, konflikter og reparationer. At give forholdet en reel chance betyder ikke at kunne love, at du aldrig bliver såret, men at turde være nærværende uden garanti.

Prøv at skelne mellem ansvar og kontrol. Du kan tage ansvar for at kommunikere, lytte, sige undskyld, sætte grænser og arbejde med din angst. Du kan ikke kontrollere, hvad Anne føler i fremtiden, eller sikre dig mod ethvert tab. Når du forsøger at opnå fuld sikkerhed, kan du komme til at holde afstand fra det, du længes efter. Et mere bæredygtigt mål er at opbygge tillid i små handlinger og acceptere, at usikkerhed er en del af nære relationer.

Du kan også have gavn af at give plads til sorgen over skilsmissen. Måske forsøger en del af dig at skynde sig videre, mens en anden del stadig sørger over familien, identiteten og det liv, du troede skulle fortsætte. Det er muligt både at elske Anne og stadig være påvirket af det tidligere ægteskab. Tal med Anne om, hvad du har brug for, og sørg for, at dine børn fortsat har en stabil og tryg kontakt med dig. Dine børn behøver ikke bære din angst, men de kan have glæde af, at du viser, at man kan håndtere svære følelser på en ansvarlig måde.

Hvis angsten begrænser dit sociale liv tydeligt, vil samtaler med en autoriseret psykolog være en god mulighed. En psykolog kan hjælpe dig med at arbejde systematisk med angsttanker, undgåelse, selvkritik og gradvis eksponering. Det kan også være relevant at få støtte til overgangen efter skilsmissen og til kommunikationen i dit nye forhold. Par samtaler kan være en mulighed, hvis Anne er indstillet på det, men du kan også begynde alene. Hvis dine fysiske symptomer er nye, meget kraftige eller bekymrer dig, bør du tale med din egen læge, så andre mulige forklaringer kan vurderes.

Begynd gerne med en enkel aftale for de næste uger. Vælg en overskuelig social situation, fortæl Anne på forhånd, hvad du vil øve dig på, bliv lidt længere end din første impuls siger, og evaluer bagefter uden at kritisere dig selv. Spørg ikke kun, om du følte angst. Spørg også, om du blev, hvad du lærte, og om det gik anderledes, end du frygtede. Fremskridt er ikke fravær af angst, men at du langsomt får mere frihed til at handle efter dine værdier. Du ønsker at være en kærlig partner og far. Det er et stærkt udgangspunkt, og du behøver ikke løse alt på én gang.