Psykolog Klar Lys

Det, du beskriver, lyder som en alvorlig belastning efter gentagen kontakt med andres traumer, forstærket af et tab, der tydeligvis har sat sig dybt. Intense drømme, skyldfølelse, udmattelse og overidentifikation kan være tegn på, at arbejdet påvirker dig mere, end du kan rumme alene. Det betyder ikke, at du er uegnet til at hjælpe, men det er et signal om, at din egen støtte og din faglige ramme skal styrkes.

Jeg kan ikke vurdere dig eller stille en diagnose her. Jeg er psykolog for voksne, og fordi du beskriver stærke reaktioner knyttet til en ung person, bør du søge støtte hos en autoriseret psykolog eller erfaren supervisor med viden om traumer og belastning i hjælpearbejde. Hvis du selv er i akut fare eller ikke kan holde dig sikker, skal du kontakte akut hjælp dér, hvor du befinder dig.

Start med at sætte din egen støtte først. Aftal snarest regelmæssig supervision, og fortæl konkret om selvmordet, skyldfølelsen, drømmene og de situationer, hvor du mærker overidentifikation. Supervision er ikke kun til tekniske spørgsmål. Den kan hjælpe dig med at skelne mellem klientens historie og din egen, undersøge hvad der aktiveres i dig, og vurdere om bestemte opgaver bør sættes på pause. Overvej også individuel terapi, så du kan bearbejde dine egne erfaringer og det, der skete efter samtalen med den unge pige, i et trygt og fortroligt rum.

Skyld efter et selvmord kan føles som bevis på, at man burde have gjort mere, men følelsen er ikke i sig selv et bevis på ansvar. Et udfald kan ikke vurderes retfærdigt ud fra bagklogskab alene. Gennemgå forløbet med en kvalificeret supervisor, herunder hvad du vidste på tidspunktet, hvilke rammer og procedurer der gjaldt, og om der er noget konkret, du kan lære. Målet er ansvarlig refleksion, ikke selvstraf. Hvis der er faglige eller organisatoriske spørgsmål om forløbet, så søg passende rådgivning gennem din organisation eller en relevant faglig instans.

Genskab tydelige professionelle grænser. Før hver samtale kan du kort orientere dig om din rolle, klientens behov og de rammer, du kan tilbyde. Under samtalen kan du lægge mærke til tegn på, at din egen historie tager over, for eksempel stærk trang til at redde, løfter du ikke kan holde, eller at du mister nysgerrigheden over for den enkelte. Tag et roligt åndedrag, mærk fødderne mod gulvet, og vend opmærksomheden tilbage til det, klienten faktisk fortæller. Efter samtalen kan du lave en kort afslutningsrutine, skrive faglige noter inden for sikre rammer og markere mentalt, at arbejdet er afsluttet for nu.

Professionel distance betyder ikke kulde. Det betyder at være nærværende uden at gøre klientens oplevelse til din egen. Du kan for eksempel tænke, denne historie minder mig om noget, jeg har oplevet, og samtidig minde dig selv om, at dette er et andet menneske med sin egen situation. Hvis det er svært at holde den skelnen, er det et tegn på at få støtte eller ændre opgavefordelingen, ikke noget du behøver at skjule.

Vurder ærligt din aktuelle kapacitet. Hvis du ofte er udmattet, sover dårligt, bliver overvældet under samtaler eller har svært ved at være opmærksom på klientens behov, kan en midlertidig reduktion i antallet af samtaler eller en pause fra de mest belastende sager være ansvarlig omsorg. Det kan også være nødvendigt at begrænse arbejdet med klienter, hvis historier minder stærkt om dine egne erfaringer, indtil du har fået bedre støtte. Sørg for at have klare procedurer for henvisning, akutte situationer og kontakt efter samtaler, så du ikke står alene med ansvar, der kræver et team eller en organisation.

Fordi du tilbyder rådgivning online, er det vigtigt at have tydelige rammer for fortrolighed, journalføring, akut risiko, henvisning og hvem klienten kan kontakte, hvis du ikke er tilgængelig. Vær også opmærksom på, at rådgivning af unge kan kræve særlige kompetencer og klare aftaler om ansvar og sikkerhed. Hvis din uddannelse, autorisation eller praksisramme ikke dækker den hjælp, en person har brug for, bør du henvise videre frem for at forsøge at bære det alene. En supervisor eller relevant faglig instans kan hjælpe dig med at afklare dette.

For din egen restitution kan du beskytte søvn og pauser, skabe en tydelig overgang mellem arbejde og fritid og undgå at gennemgå samtaler igen og igen uden støtte. Når du vågner efter intense drømme, kan det hjælpe at orientere dig i rummet, notere kort hvad der fylder, og vende tilbage til noget konkret og beroligende. Hvis drømmene, skyldfølelsen eller uroen fortsætter eller forværres, bør du søge professionel hjælp frem for at vente på, at det går over af sig selv.

Det mest omsorgsfulde valg for både dig og klienterne er ikke at kræve, at du skal kunne holde til alt. Stabil hjælp kræver bæredygtige rammer, supervision og plads til din egen bearbejdning. Du må gerne tage en pause eller ændre dit arbejde, mens du får den støtte, du har brug for. Det er ikke et svigt af klienterne, men en del af at tage deres sikkerhed og din egen faglige integritet alvorligt.

Kort beskrivelse. Råd om traumeaktivering, skyld, supervision, grænser og egenomsorg i rådgivningsarbejde.