Psykolog Klar Lys

Kære Maya, tak for dit dybtgående spørgsmål om Anna. Det er en central og almindelig udfordring, når familiens forventninger er blevet en kærlig, men også begrænsende, del af ens identitet. For at bryde ud af en sådan rolle er det først vigtigt at anerkende, at rollen har haft en funktion – den har sikret hende kærlighed, anerkendelse og en følelse af at høre til. At begynde at skifte den, vil derfor føles som et tab, og det er her skyldfølelsen ofte opstår. Hun kan arbejde med at omdefinere ansvar: At passe på sig selv er ikke et svigt, men en forudsætning for at kunne være til stede for andre på en ægte og ikke-udbrændt måde.

For at møde de fortrængte drømme uden skyld, kan det hjælpe at gøre det i små, håndterbare skridt. I stedet for at male som et stort projekt, kan det være et kvarter med en skitseblok. Dette minimerer konflikten med rollen som den ansvarlige. Det er også vigtigt at udforske den underliggende vrede med mild nysgerrighed. Hvad præcist er hun vred over? Ofte er vreden et tegn på, at ens grænser er blevet overskredet i lang tid. At anerkende denne følelse som legitim, er et skridt væk fra at skylde på sig selv.

En dybere forståelse kan komme fra at undersøge, hvem Anna er uden for familiens forventninger. Dette er den eksistentielle kernesag. Hun kan opfordres til i terapien at eksperimentere med små handlinger, der afviger fra rollen, og observere hvem hun føler sig som i disse øjeblikke. Det handler om at bygge en ny, mere autentisk identitet sideløbende med den gamle, i stedet for at skulle 'nedrive' den gamle på én gang. Processen vil være graduel og kræver selvmedlidenhed. Skyldfølelsen vil komme, men målet er ikke at fjerne den fuldstændigt, men at lære at handle alligevel, mens man anerkender, at man også elsker sin familie.

Endelig kan det være styrkende for Anna at reflektere over, hvilket eksempel hun vil sætte for sine børn. Vil hun vise dem, at man skal ofre sine drømme for andre, eller vil hun vise dem, at det er muligt at finde en balance, hvor man både kan elske andre og være tro mod sig selv? Denne større mening kan give mod til at gennemgå den uundgåelige uro, som en sådan identitetsforandring medfører.