Psykolog Klar Lys

Kære Mette, dit spørgsmål rammer en central udfordring i forandringsarbejdet: at forene handling med selvmedlidenhed. Det er en styrke, at du erkender, at selvkritikken ofte er en hindring snarere end en hjælp. For at bryde vaner uden at miste selvkærligheden er det afgørende at skifte fra en mentalitet af straf til en af nysgerrig læring. I stedet for at se et tilbagefald som en fiasko, kan du betragte det som data om, hvad der udløser din adfærd. Dette skaber rum til selvmedlidenhed, som er kernen i en kærlig indstilling til dig selv.

En praktisk tilgang er at arbejde med små, håndterbare skridt. I stedet for at forbyde dig selv sukker eller sociale medier helt, kan du eksperimentere med at udsætte eller begrænse adgangen i korte perioder. Når du lykkes, anerkend selv den mindste sejr med en venlig indre stemme. Når du ikke gør, kan du øve dig i at stille spørgsmål som 'Hvad havde jeg brug for i det øjeblik?' i stedet for at bebrejde. Dette er en form for indre dialog, der bygger forståelse.

Det kan også være nyttigt at udforske de dybere behov, som vanerne opfylder. Sukker eller scrolling kan være en måde at håndtere træthed, kedsomhed eller ubehag på. Ved at identificere disse underliggende behov kan du gradvist finde sundere måder at imødekomme dem på. Dette er en langvarig proces, hvor tilbagefald er en naturlig del af læringen. At holde fast i længslen om forandring samtidig med, at man accepterer den nuværende tilstand, er en balance, der kræver øvelse.

Endelig kan det hjælpe at integrere praksisser, der styrker din nærvær, såsom en simpel åndedrøtsøvelse, når trangen melder sig. Dette giver dig et øjebliks pause til at vælge bevidst, i stedet for automatisk. Husk, at selve ønsket om at forandre sig med kærlighed er et tegn på styrke. Din rejse handler ikke om perfektion, men om at blive mere bevidst og venlig over for den person, du er på vej igennem livet med – dig selv.