Psykolog Klar Lys

Kære Liam, det er forståeligt og vigtigt, at du reflekterer over disse mønstre, især når du starter din professionelle praksis. Din historie viser en styrke i omsorg, men også en klar risiko for empatisk udmattelse og grænseoverskridelser. Det centrale er at skelne mellem din professionelle rolle som rådgiver og en privat 'redningsmand'. I den professionelle ramme er din primære opgave at facilitere klientens egen proces, ikke at tage ansvaret for deres liv eller problemer. Dette kræver en bevidst etablering af klare grænser fra dag ét.

En praktisk tilgang er at arbejde med en fast struktureret ramme for dine sessioner. Dette inkluderer fastlagte tidspunkter, varighed og en klar aftale om, hvad arbejdet indebærer. Efter en session er det afgørende at have en afsluttende rutine for dig selv, f.eks. en kort nedskrivning eller en simpel mental afkobling, for symbolsk at 'lukke døren' til arbejdet. Dette hjælper med at forhindre, at klientens udfordringer følger med dig i din fritid.

Supervision er absolut nødvendigt for en ny praktiker. En erfaren supervisor kan hjælpe dig med at genkende tidlige tegn på sammenvævning og give dig værktøjer til at håndtere det. De kan også støtte dig i at bearbejde de følelser, klienternes historier vækker i dig, på en sund måde. Husk, at din egen selvomsorg ikke er egoistisk, men en forudsætning for at kunne yde god og bæredygtig hjælp. Planlæg regelmæssige pauser, hav hobbyer uden for arbejdet, og vær opmærksom på dine egne stresssignaler.

Din tidligere erfaring er en værdifuld lærestreg. Brug den til kontinuerligt at spørge dig selv: 'Gør jeg noget, som klienten selv kan og bør gøre?' og 'Plejer jeg mine egne behov i tilstrækkelig grad?' Ved at integrere disse refleksioner og professionelle værktøjer kan du udvikle en både medfølende og robust praksis, hvor du hjælper uden at ofre dig selv.