Psykolog Klar Lys

Kære Maja,

Du står i en kompleks situation, hvor din egen baggrund med traumatiserende adfærd og dine professionelle kompetencer som psykolog spiller sammen med udfordringerne omkring din søns aggressive adfærd og skjulte overspisning. Din bekymring for at retraumatisere ham er forståelig og viser, at du er en reflekteret forælder. Teenagers aggression kan være et udtryk for indre uro, pres eller behov for kontrol, især når den kombineres med binge eating, som ofte fungerer som en følelsesregulerende mekanisme. Det er vigtigt at adskille din egen historie fra hans adfærd, men også at være bevidst om, at din reaktion kan farves af dine tidligere erfaringer.

Først og fremmest bør du skabe et trygt rum for samtale uden konfrontation. Udvælg et tidspunkt, hvor I begge er rolige, og sig f.eks.: "Jeg har bemærket, at du har haft det svært på det seneste, og jeg er her for at lytte, uden at dømme. Vil du fortælle mig, hvad der foregår?" Undgå at anklage ham for at spise i hemmelighed eller være aggressiv; fokuser i stedet på adfærdens følelsesmæssige rod. Binge eating kan håndteres med struktureret støtte, som at tilbyde faste og nærende måltider som en familie, samt at undgå at kommentere på mængden af mad, han spiser. Du kan også introducere aktiviteter, der giver ham mulighed for at bearbejde følelser fysisk, såsom sport eller kreative udtryk.

For at tage ansvar uden skyldfølelse er det centralt at definere klare, ikke-straffende grænser. Sig f.eks.: "I vores familie er vi enige om, at vi taler respektfuldt til hinanden. Når du bliver vred, kan du sige fra, men uden at råbe eller slå. Lad os finde en måde at udtrykke dine følelser på, der ikke skader andre." Involver din partner i at støtte dig i disse samtaler, så I står samlet, og undgå at partneren forbliver passiv. Tal om omfordeling af ansvar, så du ikke bærer alt alene. At anerkende dine egne følelser af skyld som et naturligt resultat af din opvækst, men adskille dem fra din søns adfærd, kan mindske belastningen. Du kan skrive dagbog for at adskille dine egne triggerpunkter fra hans behov.

For at støtte familien i at bearbejde psykologisk trauma er det gavnligt at etablere ugentlige familiesamtaler, hvor alle får taletid. Start med simple spørgsmål som: "Hvad var en god ting i dag, og hvad var svært?" Dette skaber tryghed og normaliserer følelser. Hvis spændingerne er høje, kan du kortlægge en plan for, hvordan I deeskalerer konflikter, f.eks. ved at tage en timeout og komme tilbage til samtalen, når I er rolige. Det er vigtigt at prioritere din egen mentale sundhed gennem daglige vaner. Sæt 15 minutter af om morgenen til vejrtrækningsøvelser eller meditation. Brug sætninger som: "Jeg har brug for at tage en pause nu, så vi kan tale bedre om dette senere" for at modellere sunde grænser.

Du spørger også til tegn på alvorlig psykopatologi. Vær opmærksom på vedvarende selvskade, suicidalitetsmarkører (som at give ejendele væk eller tale om døden), skolevægring, pludseligt vægttab eller -øgning, eller hallucinationer. Hvis du ser sådanne tegn, bør du straks søge hjælp hos en børnepsykiatrisk afdeling eller akuttelefon (f.eks. 112 i krise). For binge eating og aggression kan du henvende dig til Børne- og Ungdomspsykiatrien (BUP) eller en privatpraktiserende psykolog med erfaring i spiseforstyrrelser og adfærdsproblemer. Familiedynamik kan kræve professionel indsats, og du behøver ikke at klare alt selv.

Hjælperessourcer inkluderer: Spiseforstyrrelsescenterets hotline (70 10 80 00), Børn/Unges Telefon (116 111), og for dig som pårørende: Psykiatrifonden (70 20 48 88). Du kan også anbefale din søn at deltage i online støttegrupper for unge med binge eating, f.eks. TænK og Snak eller app'en "Recovery Record". Din daglige trivsel kan styrkes ved at have en fast aftenrutine med en rolig aktivitet som læsning og at sætte tydelige grænser mellem arbejde og familie. Husk: Ved at tage vare på dig selv, bliver du en mere stabil og nærværende forælder.