Psykolog Klar Lys

Kære Thomas, tak fordi du deler din situation med mig. Det er en stor og modig handling at række ud, når man føler sig fanget i ensomhedens fælde. Det du beskriver er en meget almindelig oplevelse, især efter en længere periode med hjemmearbejde og en livsstil, der ikke naturligt fremmer sociale kontakter. At føle sig socialt rusten og usikker er en helt normal reaktion på at have været ude af træning, ligesom det ville være med en muskel der ikke er blevet brugt. Din frygt for afvisning og følelsen af at være usynlig er centrale elementer i den ond cirkel du beskriver, hvor ensomhed fører til tilbagetrækning, som igen forstærker ensomheden.

For at bryde cirklen er det vigtigt at starte småt og anerkende de skridt du allerede har taget, som at deltage i bogklubben. Det er et konkret bevis på, at du har lysten og modet. Et første skridt kunne være at fokusere på at være til stede i bogklubben uden pres for at skulle yde. Prøv at notere et enkelt spørgsmål eller en observation om bogen før mødet. Næste gang kan du måske sige det højt, som et lille bidrag. Husk, at mange i en bogklub værdsætter en god lytter. Du kan også overveje at udvide dine aktiviteter til noget, der involverer dine interesser i fotografi eller historie på en mere praktisk måde, fx et fotografi-workshop eller en historieförening, hvor fokus er på aktiviteten og ikke kun samtalen. Dette kan give en naturlig samtaleåbner.

Din brug af sociale medier kan omdannes fra en passiv til en mere aktiv oplevelse. I stedet for at føle pres for at kommentere, kan du prøve at lave et lille og personligt opslag om noget du har fotograferet eller læst om historie. Sæt et mål for dig selv, fx at dele én ting om måneden. Det handler om at træne den sociale del af dig selv gradvist. I forhold til dine gamle venner, kan det være mere givende at foreslå en konkret og enkel plan, som en telefonopringning eller en kop kaffe, frem for åbne beskeder der kan være svære at besvare.

Det er vigtigt at adressere de tanker, der holder dig tilbage, som tvivlen på om du har noget interessant at bidrage med, eller om det overhovedet er værd at forsøge. Disse er ofte selvkritiske tankemønstre der forstærker usikkerheden. Prøv at mærke efter, om det virkelig er stolthed eller om det er en naturlig beskyttelsesmekanisme mod smerte ved potentiel afvisning. At anerkende denne frygt som menneskelig, kan gøre det lettere at handle alligevel. Ja, det er fuldstændig normalt at føle sig som du gør, især i din livssituation. Hvis disse følelser og tankemønstre er så stærke, at de forhindrer dig i at tage selv de små skridt, eller hvis de påvirker dit humør og selvværd i høj grad over en længere periode, så er det en god idé at overveje at søge støtte hos en professionel, som en psykolog. Det kan være en støttende ramme for at arbejde med social angst og ensomhed og udvikle redskaber til at bryde mønstrene. Du er ikke alene med disse udfordringer.