Psykolog Klar Lys

Kære Lars, det lyder som en utrolig udfordrende situation for dig og din familie, og det er forståeligt, at du føler dig overvældet. Det er vigtigt at huske, at du ikke er alene i at føle dette pres, selvom det kan føles sådan. Din rolle som den, der forsøger at holde familien sammen, er krævende, og det er afgørende at anerkende dine egne grænser.

Først og fremmest er det vigtigt at adressere din ældste datters situation. Hendes adfærdsændring kan tyde på, at hun kæmper med noget væsentligt, som fx stress, angst eller en form for psykisk belastning relateret til overgangen til STX. Selvom hun nægter hjælp, kan det være nyttigt at skabe en rummelig dialog, hvor du udtrykker bekymring uden at presse. Du kan overveje at kontakte skolens studievejleder eller skolepsykolog for at få rådgivning om, hvordan I som familie kan støtte hende, og om der er ressourcer på skolen, der kan hjælpe. At tage en snak med skolen kan være et skridt mod at forstå omfanget af udfordringerne.

For din yngste datter er det afgørende at bekræfte hendes følelser af at blive overset. Planlæg regelmæssig, alenetid med hende, hvor fokus er på hendes interesser og verden. Dette kan hjælpe med at mindske hendes frustration og forebygge bitterhed eller følelse af at stå udenfor. Samtidig kan det være en idé at inkludere hende i familiedialoger på en passende måde, så hun føler sig hørt.

Din mands tilbagetrækning kan være et tegn på, at han også føler sig magtesløs eller overvældet. I stedet for at presse på i øjeblikke af konflikt, kan du foreslå en rolig samtale på et neutralt tidspunkt, hvor du deler dine egne følelser og bekymringer uden at beskylde. Fokusér på at finde fælles løsninger, fx at aftale konkrete handlinger, I kan tage sammen, som at søge familierådgivning eller parterapi for at styrke jeres partnerskab under pres. At anerkende, at I begge kæmper, kan åbne for større samarbejde.

For din egen skyld er det altafgørende at prioritere din egen psykiske sundhed og selvomsorg. Dine panikanfald er et alvorligt signal om, at du bør søge støtte. Overvej at kontakte din egen læge for at tale om symptomerne, eller søg en psykolog til dig selv. At passe på dig selv er ikke egoistisk, men nødvendigt for, at du kan være til stede for din familie. Du kan også udforske stresshåndteringsmetoder som mindfulness eller motion for at reducere angst.

Som en overordnet strategi kan det være nyttigt at indføre nogle familiemøder eller faste rutiner, hvor alle får lov til at udtrykke sig i en tryg atmosfære. Dette kan hjælpe med at genopbygge kommunikationen. Husk, at det er okay at søge professionel hjælp udefra, fx gennem familiebehandling, hvor en neutral tredjepart kan guide jer. At tage det første skridt, selvom det føles svært, kan være afgørende for at vende udviklingen.

Til sidst, vær opmærksom på, at ændringer tager tid, og at det er normalt at have modsatrettede følelser i en sådan situation. Du viser allerede stor styrke ved at søge råd, og det er et vigtigt første skridt mod at finde balance og håb for din familie.