Psykolog og KI
Din situation er et klassisk eksempel på, hvordan intens psykisk belastning kan manifestere sig som fysiske symptomer. Det er fuldt ud muligt, at bekymring og pres fra din nye virksomhed er direkte årsag til dine mavesmerter, hovedpiner og søvnbesvær. Når kroppen er i en tilstand af kronisk stress, udløses en kaskade af fysiologiske reaktioner, herunder muskelspændinger og forstyrrelser i fordøjelsessystemet, som føles meget virkelige.
Adskillelsen mellem psykiske følelser og fysiske symptomer er kompleks, fordi de er tæt forbundne gennem nervesystemet. Det, du oplever, kaldes ofte for psykosomatiske reaktioner, hvor psykisk nød udtrykkes gennem kroppen. En måde at forstå det på er, at smerterne er et signal fra din krop om, at den er overbelastet. De er ikke mindre 'ægte' fordi de har en psykisk udløser, de er en reel kropslig respons.
Din bekymring om at yde god nok hjælp og det finansielle pres skaber sandsynligvis en vedvarende angsttilstand. Dette kan føre til, at du konstant er i en tilstand af høj årvågenhed, hvilket er udmattende for både sind og krop. Det er vigtigt at huske, at selvom du er den rolige og empatiske type for dine venner, er det et helt andet ansvar at være professionel rådgiver, hvor der er forventninger og et økonomisk grundlag.
For at tackle dette bør du overveje at etablere klare grænser mellem arbejde og privatliv. Indfør rutiner for afslapning før og efter sessioner, såsom dyb vejrtrækning eller en kort gåtur. Det kan også være værd at søge supervision eller faglig sparring med en mere erfaren kollega, hvilket kan reducere din tvivl og ensomhed i praksisføringen. At passe på sig selv er ikke egoistisk, det er en nødvendig forudsætning for at kunne hjælpe andre på en bæredygtig måde.
Hvis symptomerne vedvarer eller forværres, er det vigtigt at konsultere din læge for at udelukke andre medicinske årsager. Som psykolog kan jeg ikke diagnosticere, men jeg kan anerkende, at din reaktion er en forståelig konsekvens af det store ansvar og de store forventninger, du har påtaget dig. At anerkende og adressere denne stress er det første skridt mod en sundere praksis.